lørdag den 28. april 2012

2 ud af 3 siger nej til ældreboliger: De er for dyre!

DR P4 København:

Ældre siger nej til nyt ældrecenter

28. apr. 2012 11.49 DR P4 Kbh Nyheder
To ud af tre ældre, der er blevet tilbudt bolig på Hørsholm Kommunes nye ældrecenter har sagt nej tak.
32 borgere er blevet tilbudt en ældrelejlighed i Hørsholms kommende center Louiselund - men 22 af dem har takket nej.
Det er borgere med handicap eller andre særlige behov, som gør, at de er visiteret til en ældrebolig.
Men til trods for, at de står på venteliste, har de ikke ønsket at flytte ind i de nye ældreboliger, som står klar i begyndelsen af maj, og som har kostet kommunen omkring 230 millioner kroner, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Det er dyrt
Formand for kommunens Social- og Seniorudvalg Thorkild Gruelund erkender dog, at en månedlig husleje på op til 8.500 kroner for en to-værelses og knap 11.000 kroner for en tre-værelses lejlighed er dyrt


Louiselund Ældrecenter i Hørsholm
Læs om Louiselund på Hørsholm Kommunes hjemmeside: Louiselund

Læs hele artiklen på DR P4 København: Ældre siger nej til nyt ældrecenter


mandag den 23. april 2012

Hvem bestemmer hvad? - Beboerdemokrati

Hvem bestemmer hvad?
Fra BL − Danmarks Almene Boliger

Beboerdemokratiet i en almen boligorganisation er fastlagt i en række love og bekendtgørelser, men også i boligorganisationens egne vedtægter.


Læs om Beboerdemokrati her: Beboerdemokrati - Hvem bestemmer hvad?

Uddrag fra denne side nedenfor: De røde fremhævelser er indsat af Karsten A. Krabbe


Afdelingsmødet
Hvert år indkaldes beboerne i en boligafdeling til et møde, hvor alle vigtige beslutninger vedrørende afdelingens drift behandles og vedtages. Det er på afdelingsmødet, at beboerne beslutter, hvilke arbejder og aktiviteter, der skal sættes i værk i afdelingen i det kommende år. Disse arbejder danner grundlag for næste års budget. Beboernes husleje afhænger således af aktivitetsniveauet i afdelingen. Beboerne vælger en afdelingsbestyrelse, der varetager afdelingens interesser i det daglige.

Afdelingsbestyrelsen
Afdelingsbestyrelsens vigtigste opgave er at sætte sig ind i afdelingens drift og på et afdelingsmøde forelægge de andre beboere, hvilke arbejder og aktiviteter afdelingsbestyrelsen skønner, bør igangsættes i afdelingen. Forslagene skal godkendes af afdelingsmødet for at kunne føres ud i livet. Når forslagene er vedtaget, skal afdelingsbestyrelsen sikre, at arbejdet bliver udført.

---- Kommentarer til ovenstående ----

1) Det er på afdelingsmødet, at beboerne beslutter, hvilke arbejder og aktiviteter, der skal sættes i værk i afdelingen i det kommende år.
 • Afdelingsmødet er således det årlige budgetmøde i september, hvor alle beslutninger med budgetmæssige konsekvenser, skal vedtages!


2) Forslagene skal godkendes af afdelingsmødet for at kunne føres ud i livet.
 • Det er således afdelingsmødet, der træffer beslutningerne. Ikke afdelingsbestyrelsen!


---- Tillæg om Beboerklagenævn ----


Beboerklagenævn


Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist.
»Beboerklagenævnet behandler typisk sager som f.eks. tvister om flytteafregninger, husordensager, råderetsspørgsmål, huslejefordeling og varsler, afregning af forbrugsafgifter og beboerdemokratiske spilleregler. Uoverensstemmelsen kan være mellem beboer og boligorganisationen, imellem flere beboere, eller mellem de demokratiske niveauer i boligorganisationen.« Danmarks Almene Boliger.
Beboerklagenævnet i Roskilde:
Roskilde Kommune
BEBOERKLAGENÆVNET 
Postbox 100, 4000 Roskilde 
Tlf.: 46 31 31 13
Att.: Berit Grey ell Sofie Svarre Müller


fredag den 20. april 2012

Forundring over Boligselskabet Sjælland og Bestyrelsen

Jeg undres over Boligselskabet Sjælland og Bestyrelsen.
20. april 2012

Jeg undres over Boligselskabet Sjælland og Bestyrelsen. Vi beboere skal med jeg ved ikke hvilken magt have trukket denne plan ned over hovedet, hvor der vil ske store ændringer i det dejlige område jeg bor i og har boet i nu 26 år med stor tilfredshed.

Det er på tale at sammenlægge små to værelses lejligheder og bl.a. gøre nogle af de 4 værelses lejligheder større. Dette skal ske ved at der skal laves badeværelse så store som jeg ved ikke hvad, samt det skal sammenlægges stue/køkken til samtalekøkken.
Der er ingen tvivl om vi trænger til en stor udvendig renovering, men ikke indenfor. Det er ikke muligt iflg. Ringparkens bestyrelse at opnå en urafstemning. Det vil sige, hvis der møder 2 personer der vil stemme ja, den. 6. juni så bliver det sådan
Gad vide hvad de er bange for..

Og når man skriver til Boligselskabet/ringparkens bestyrelse kommer der ikke noget svar retur. Fra Boligselskabet får man den besked at mailen kan ikke modtages, men jeg modtager da fint alle andre mail.

Hvis denne plan gennemføres er der mange der ikke har råd til at bo her, og der kan heller ikke gives svar på, hvordan det skal foregå med udvælgelsen af hvem der skal tilbage, og hvem der skal ud et andet sted.

Hørte også at garagerne i Ringparken skal ekspropriteres af Roskilde Kommune som vil lave en cykelsti til Musicon.

Og iflg. Roskilde kommune er der henstillet til Boligselskab Sjælland at der bibeholdes små og billige lejligheder.

Susanne Rald
Ringparken 361th Roskilde.

Læs også: Roskilde Kommune vil bevare de små, billige boliger
Søndagsavisen: Flere mister lejligheden

onsdag den 18. april 2012

Apropos startboliger til unge

Når der her i april er fremsat lovforslag om: Startboliger, der er små lejligheder der kan blive unges startbolig og med hjælp af "viceværter" hjælpe de unge til at forstå og leve i samfundet, så må det være interessant for Roskilde Kommune at bruge dens anvisningsret til små lejligheder i Ringparken. Staten dækker en del via Satspuljen og Ringparken har netop de små/mindre lejemål at byde på, lejemål som der iflg. kommunens hjemmesider er stort behov for!
Ringparken skal - med 50-6o år på bagen renoveres , men det er absolut boliger for mennesker med de mindre behov, og til en leje som er til at betale. Almene afdelinger blev netop anbefalet af ministeren til at rumme bl.a. disse startboliger.
Harry Blunck
Ringparken 26 st. tv.
Roskilde.


Link til dette indlæg på Roskilde Avis: Apropos startboliger til unge

tirsdag den 17. april 2012

BOSJ, hvor lyder den helhedsplan dog hul!


BOSJ, hvor lyder den helhedsplan dog hul!

Fornylig bad jeg Boligselskabet Sjælland om at få at vide, om min lejlighed var en af dem, der skulle nedlægges og hvor meget jeg kunne forvente i huslejestigning.

Men disse to elementære spørgsmål kunne jeg ikke få svar på. Dette burde da ellers være en forudsætning, når beboerne forventes at stemme ja eller nej til helhedsplanen den 6. juni. Faktisk vil jeg  opfordre ALLE beboere i Ringparken til at stille samme 2 spørgsmål, FØR de stemmer om helhedsplanen.

Forventer BOSJ, at vi skal stemme Ja til en helhedsplan, der måske betyder, at vi må flytte eller at vi skal betale en ekstra forhøjet husleje?

På mødet den 28. februar fik vi fortalt, at de "store lejligheder efterspørges". Det er da påfaldende, når kommunen i møde med boligselskabet har udtrykt ønske om at "bevare de små billige lejligheder".

Læs evt. Roskilde Kommune vil bevare de små billige boliger

Hvorfor skal vi beboere få det indtryk, at Landsbyggefonden ikke vil yde støtte, hvis vi siger nej til helhedsplanen? Landsbyggefonden oplyser selv, at det gør den naturligvis.

Hvorfor skal der anlægges solfangere på tagene, når der i den modsatte ende af byen skal bygges et nyt kraftvarmeanlæg?

En masse spørgsmål hober sig op.

På mødet 28/2 blev der sagt, at garagerne ved beboerhuset var i en dårlig stand, og derfor skulle rives ned. Tilstandsrapporten siger da vist noget helt andet.

(Det følgende afsnit er ikke aktuelt)På samme møde blev det oplyst, at "Kommunen vil 'vist' bygge et kryds" (ved Rabalderstræde og Sdr. Ringvej). Er sandheden ikke den, at kommunen vil anlægge en bred vej på tværs Sønder Ringvej, og derfor skal garagerne rives ned? (Jeg har fået oplyst af pålidelig kilde, at dette ikke er kommunens plan!)

 • Beboerne i Ringparken får pludselig tilbud om kolonihaver på Musicon-grunden??
 • Der skal anlægges en multiboldbane "nord for Eriksvej" stod der i et vægopslag.

Er der et Stor-Musicon på vej?
Forholder det sådan, at lidt efter lidt skal der luskes en Musicon-plan igennem, som strækker sig hele vejen op til Gormsvej? Herunder skal Roskilde Ring-parken medinddrages?

Kan det virkelig være i beboernes interesse at "fremtidssikre" Ringparken? Det kan vel ikke være beboernes interesse at de skal betale for de kommende generationer?

Hvem er det der ønsker, at der skal bygges ældre- og handicap-boliger på Søndre Ringvej, når der netop nu opføres et kæmpestort ældrecenter i Trekroner?

Kommunen styrer ældreboligerne
Da jeg spurgte på Boligselskabets kontor, om jeg kunne komme i betragtning til en ældrebolig, fortalte selskabets medarbejder mig, at det havde de (altså Boligselskabet Sjælland) ikke noget at gøre med. "Det var noget kommunen styrede."

Har kommunen bedt boligselskabet om at bygge ældreboliger?? En meget stor del af Ringparkens beboere ER jo rent faktisk ældre mennesker og pensionister, som bor her, bl.a. fordi de kan klare den meget rimelige husleje.

Når vi beboere nævner den højere husleje, får vi at vide, at vi jo så får mere i boligsikring!

Jeg har prøvet at regne lidt på det med boligsikringen. Hvis min husleje stiger med f.eks. 700 kr. om måneden, vil boligsikringen kun stige med ca. 100 kr. om måneden.

Efter min mening burde Boligselskabet Sjælland og deres tro "væbnere" fra afdelingsbestyrelsen starte forfra og lave en meget mere realistisk og meget mere beboer-venlig helhedsplan frem!

Nu skal der igen holdes nogle såkaldte "dialogmøder". Denne gang dog delt i 3 møder.
Det er da en uforskammethed overfor beboerne! Man kan da ikke (citat fra nyt opslag) fortsætte diskussionen fra dialogmødet, når 2 tredjedele af de tilstedeværende dengang ikke får mulighed for at være til stede.

Og vi kan da heller ikke få "status på helhedsplanen" at vide. Der ER ikke en helhedplan. Der er et udkast til en helhedsplan, og endda et udkast, som skal laves meget om, før jeg kan stemme for det.

Link til dette indlæg på Roskilde Avis: BOSJ, hvor er den helhedsplan dog hul
PS. Ovenstående indlæg er rettet en smule i forhold til læserbrevet.
Kontakt områdekontoret om driftsspørgsmål

Tlf. 46 30 34 90 Mandag - fredag kl. 7.30 - 12.00

Mail: ringparken@bosj.dk

Se åbningstider for personlig henvendelse på opslaget nedenfor



mandag den 16. april 2012

Roskilde Kommune vil bevare de små billige lejligheder!


To vigtige facts:
 • Roskilde Kommune ønsker, at der fortsat er billige, mindre boliger i den almennyttige boligmasse til mindrebemidlede.
 • 25% af de beboere, der i dag flytter fra en bolig, flytter pga. for dyr husleje.


Referat af fællesmøde med de almene boligselskaber den 25.1.2012

Økonomi og Beskæftigelse - Byrådssekretariat
Sagsnr. 190309 Brevid. 1406230
NOTAT: Referat af fællesmøde med de almene boligselskaber den 25.1.2012

3. Hvordan sikres fortsat gode og billige boliger til uddannelsessøgende i kommunen?
Roskilde Kommune har interesse i at balancere økonomi og udlejning i de almene boliger i kommunen, idet kommunen på den ene side ønsker en realistisk gældsafvikling, vedligehold mv. mens huslejen på den anden side ikke må stige for voldsomt. Det er kommunens interesse, at der fortsat er billige, mindre boliger i den almennyttige boligmasse til mindrebemidlede.

Boligselskabet Sjælland oplyser, at der i flere afdelinger er behov for øgede henlæggelser, idet der er behov for at gennemføre renoveringer. Bygningsmassen er meget slidt flere steder. Dette medfører højere husleje. 25% af de beboere, der i dag fraflytter en bolig angiver som årsag, at de fraflytter pga. for dyr husleje.

Link: Referat af fællesmøde med de almene boligselskaber

onsdag den 11. april 2012

Flere mister lejligheden


Flere mister lejligheden

Mange lejere kan ikke betale deres husleje og ender med at blive smidt ud.
29. marts 2012 12:56 Jens Aagaard jaa@sondagsavisen.dk

4.405 gange rykkede Kongens Foged sidste år ud for at smide en lejer ud. Det er mere end en fordobling af tvangsudsættelser siden 2002, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen.

»Det er en meget bekymrende udvikling,« siger Jesper Nygård, direktør i Danmarks største boligforening, KAB.

Ni ud ti tvangsudsættelser skyldes, at lejeren ikke har betalt husleje. Hver fjerde tvangsudsatte er på kontanthjælp, men også mange såkaldt almindelige mennesker, der er blevet ramt af arbejdsløshed eller finanskrisen, er blandt de tvangsudsatte.

»Fælles for dem er, at de sidder i håbløs gæld. Så er huslejen det første, man sparer på. Man skal jo have mad,« siger Jesper Nygård.

Læs hele artiklen i Søndagsavisen: Flere mister lejligheden