mandag den 20. oktober 2014

Boligministeren vil nedlægge små lejligheder og ændre dem til »familieboliger«

Har boligminister Carsten Hansen sovet i timen?
Af Karsten A. Krabbe.

Boligministeren vil bruge penge fra Landsbyggefonden til at lægge små lejligheder sammen for at ændre dem til »familieboliger«.

Sikke noget sludder: 
 • Antallet af enlige stiger i Danmark.
 • Der fødes færre og færre børn.
 • Der er en voldsom efterspørgsel på små, billige lejligheder!
 • Der bliver færre og færre familier!
 • Tværtimod bor der allerede enlige i store lejligheder over 80 kvm. pga. skilsmisse mm.

Og så er der det moralske:
 - HVORFOR skal vi beboere der bor i de små lejligheder fordrives fra vores lejligheder?
 - HVOR skal vi så bo?
 - HVORFOR skal vores penge i Landsbyggefonden bruges på "familier", som ikke har betalt en krone til denne fond?

Boligministeren mener, at hans forslag skal skabe mere tryghed!

Det er jo det stikmodsatte, der sker:
 • Vi beboere, der bliver ramt, er meget meget utrygge. Ikke nok med, at vores lejligheder forsvinder hen over hovedet på os, men vi kan simpelthen ikke finde lejligheder vi kan betale.

Jeg synes, det er skandaløst, hvis boligministerens forslag realiseres!

Læs Karsten A. Krabbes henvendelse til Folketingets Boligudvalg

Se også Bevar Ringparken

lørdag den 11. oktober 2014

Referatet fra budgetmødet 11.9 2014 er en ommer!

Det referat er en ommer!

Af Karsten A. Krabbe, Ringparken 18 st tv, Roskilde

Så blev referatet fra budgetmødet d. 11. september 2014 husstandomdelt.

Men sikke et referat! Det er på flere punkter helt uantageligt!

Og det forstår jeg ikke, for da mødet var slut, læste referenten Katja Neubert referatet højt, og da var ikke noget at kritisere bortset fra nogle få bagateller.

Hvis du ikke har modtaget Afdelingsbestyrelsens Referat af Budgetmødet 11. september 2014 kan du læse det her.

Her er mine kommentarer til referatet.

»Dagsorden godkendt«. Det der skal godkendes er, om mødet er rettidigt indkaldt, hvilket dirigenten skal konstatere!

Og så skriver man altså ikke: Valg af dirigent: Ghita !

Man skriver: 
Dirigent Ghita Aagaard (både fornavn og efternavn skal med + adressen fx RP24).

På samme måde skal referent og stemmetællere nævnes med både fornavn, efternavn og adresse.

Et referat er et vigtigt dokument, som skal bruges i fremtiden, både når afdelingsbestyrelsen arbejder og ved møderne.

Hvorfor er der ingen oplysninger om, hvor mange fremmødte der var var til mødet?
Så kan ingen bruge de stemmetal, der senere er angivet til noget.

Pkt 2: Det hedder mig bekendt "Formandens beretning".

Citat: "Ved info om budgetmødet hentes dette på områdekontoret eller på nettet af miljømæssige årsager" (Citat slut)

Hvilke miljømæssige årsager er det???

ALLE relevante dokumenter skal omdeles til alle lejemål!

Hvem har dog fundet på dette? Det er ikke besluttet på et afdelingsmøde. Derfor kan det heller ikke være lovligt vedtaget!

Pkt. 3. "Afdelingens '15 fremlægges af Mette fra BOSJs Økonomiafdeling."

IGEN, der skal både være fornavn og efternavn på de personer, der nævnes!

Fremlæggelse er nu så meget sagt! Erik Thomsen blev frataget mikrofonen, selv om han havde en række spørgsmål! Der blev sagt, at han ville få mikrofonen igen, når der var svaret på spørgsmålene. Men det gjorde han ikke!

Hvordan kan det være, at der ikke blev vist de pågældende dokumenter på lærredet? Og hvorfor var der IKKE en oversigt over fordelingen af afdelingens udgifter?

Pkt 4.1 Hvad er det helt konkret, der er besluttet? Det fremgår ikke af referatet.

Pkt. 4.2 Inddragelse af lejlighed og opførelse af beboerhushotel.

I flg. Danmarks Lejerforeninger skal kommunalbestyrelsen godkende dette!
Er denne godkendelse indhentet?

Pkt. 4.3 Der blev fortalt, at der er oprettet 2 grillpladser, som hver kostede kr. 75.000.
Og at der skulle bygges endnu 10 grillpladser.

Men HVOR er disse to grillpladser? 
Og hvordan kan de være så ualmindeligt dyre??

Når disse grillpladser skal vedtages, må det ske på et budgetmøde - ikke et eller andet tilfældigt møde.

I øvrigt er det mig bekendt ikke *besluttet* at der skulle opføres 2 grillpladser!
Nana og Dorthe stillede i september 2013 forslag om en GRILLPLADS! Det blev i 2013 vedtaget, at afdelingsbestyrelsen skulle arbejde videre med forslaget!

Der blev på det ekstraordinære møde om renovering af beboerhuset vedtaget at der skulle laves en grillplads bag beboerhuset.

Denne grill vil formentlig ikke kunne etableres, da den sandsynligvis ikke overholder Forsvarsministeriets regler for afstand til huset og til bevoksningen i Roskilde Ring Park.

Pkt. 4.4 "Afskaffelse af korlæsere". Det var IKKE, hvad der blev vedtaget!
Kim Baundal fortalte, at de udvendige kortlæsere skulle fjernes.
I stedet skulle der opsættes nye låse, så kun de beboere, der boede i blokken kunne komme ind udefra.

Pkt. 4.7 Forslag om beboeransat sekretær.

I flg. Danmarks Lejerforeninger kan boligafdelingen IKKE selv ansætte en sekretær. Det skal boligorganisationen stå for!

Pkt 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Her er både fornavn og efternavn medtaget. MEN der mangler adresse!

Desuden skal det også fremgå. hvilken periode de forskellige er valgt for.

Denne kritik gælder også pkt. 8 og 8.1!

Pkt. 9. Eventuelt
Aktivitetsudvalgets beretning hører IKKE hjemme under Eventuelt!
Det skulle have været omdelt sammen med indkaldelsen!

Og hvem sidder i det hele taget i aktivitetsudvalget?

Hvilke indtægter er der fra fx busturene?

"Dirigenten takkede for et godt møde"

Jeg vil nu ikke betegne det som et GODT møde. STADIG problemer med mikrofonerne. Og som tidligere nævnt fik Erik Thomsen ikke lejlighed til at stille sine spørgsmål.

Det var glædeligt, at så mange beboere med anden etnisk baggrund var mødt frem i forbindelse punkt 4.6 (Afstemning om hund og kat)

Vedr. Tilføjelsen til referatet.
Det hedder altså med tilbagevirkende KRAFT!

Jeg vil opfordre afdelingsbestyrelsen om at rette disse punkter, så vi får et referat, der overholder de ganske almindelige regler og som også kan bruges i fremtiden!

Med venlig hilsen
Karsten A. Krabbe

Klik her for at læse Afdelingsbestyrelsens referat af Budgetmødet d. 11. september 2014

Bevar Ringparken






onsdag den 8. oktober 2014

Roskilde skal være en by, hvor alle har råd til at slå sig ned

Boliger til at betale
Roskilde Avis 8. oktober 2014

Roskilde skal være en by, hvor alle har råd til at slå sig ned. Derfor er der i kommunens budget for 2015 afsat 15 mio. til almene og kommunale boliger.

I første omgang skal der opføres 100 af denne type boliger. Der skal i alt bygges 400 boliger.

 - Hvis vi laver lidt større projekter er det muligt også at lave et begrænset antal små og billige boliger til studerende eller andre, der .. er i en  situation, hvor de ikkehar penge til så høj en husleje. For denne type må det højst koste 3.000 kroner om måneden.

Kilde: Roskilde Avis 8. oktober 2014 Boliger til at betale

Læs hele artiklen i Roskilde Avis Midtuge


Obs. Billedet viser kun et udsnit af artiklen.