fredag den 18. december 2015

Tager Boligselskabet Sjælland beboerdemokratiet alvorligt? | Roskilde Avis

Roskilde Avis - Beboerdemokratiet i boligselskabet
Tager Boligselskabet Sjælland virkelig beboerdemokratiet alvorligt? spørger Kim Rasmussen i et læserbrev i Roskilde Avis d. 19. december 2015 (Side 56).
I 2013 vedtog vi , hvad der kan vise sig at være, Ringparkens vigtigste beslutninger i stærkt forkortet udgave: 
• Alle beboere skal kunne stille forslag til helhedsplanen
• Forslagene er ikke begrænset af de allerede eksisterende forslag.
• Beboerne skal have samme adgang til information som Boligselskabet Sjælland.
Da jeg opdagede at flere af de beslutninger ikke var indført i referatet fra vores budgetmøde 2013, henvendte jeg mig til dirigenten, som er tilknyttet Boligselskabet Sjælland.
Han ønskede ikke at rette op på dette forhold, hvilket er komplet uforståeligt for mig, da det eneste han skulle have gjort var at henvise til de skriftlige forslag som beboerne havde modtaget op til vores budgetmøde og dermed leve op til sin rolle som ansvarlig dirigent.
Blev foreslaget vedtaget? Det kan I bande på det blev. Foreslaget blev vedtaget med et massivt flertal bag sig.
I dag konstateres det at beslutningerne aldrig er blevet gennemført. – tværtimod:
Boligselskabet Sjælland har ikke sikret sig at der foreligger et parlamentarisk flertal for indholdet af den reviderede helhedsplan, man hen over hovedet på  beboerne, har sendt ind til Landsbyggefonden, ved det at man samtidig ikke har respekteret beslutningen fra budgetmødet 2013 omhandlende vores ret til at komme med forslag der juridisk er bæredygtig.
Har man givet os beboere mulighed for, i praksis, at evaluere og foretage de nødvendige justeringer og tilpasninger efter hvad, der for beboerne opfattelse, er vigtigst?
Bliver vi forhindret i at stille konkrete ændringsforslag til helhedsplanen baseret på en mere realistisk økonomisk situation for derefter at få dem vurderet af Ringparkens beboere og derefter af Landsbyggefonden?
Selv om det ikke er alle der er tilfredse med de beslutninger, der træffes af et flertal af Ringparkens beboere, så skal de tages alvorligt og respekteres.


torsdag den 3. december 2015

Økonomiudvalget - Nye almene boligprojekter i Ringparken i Roskilde 3. december 2015

Roskilde Kommune/Økonomiudvalget - Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015
(I denne artikel kun for Ringparken)
Der er behov for flere almene boliger, for at løse kommunens boligbehov for forskellige befolkningsgrupper. Der er aktuelt behov for mange små og billige boliger til blandt andet studerende, hjemløse, flygtninge og økonomisk udsatte grupper. Herudover er der interesse for at etablere nye almene familieboliger.

På baggrund af en henvendelse fra Boligselskabet Sjælland har forvaltningen udarbejdet en revideret oversigt over områder til etablering af flere almene boliger, herunder små billige boliger. Oversigten skal danne grundlag for videre dialog med Boligselskabet Sjælland og andre boligselskaber.
Denne oversigt for etablering af nye almene boliger beskriver, i hvilke områder i kommunen, der kan bygges almene boliger for at bidrage til at opfylde behovet.

Formål
Formålet med oversigten er at pege på områder, hvor der kan placeres byggeri, der kan løse det aktuelle og forventelige boligbehov, ved at der bygges nye almene boliger i en sammenhæng, der understøtter realisering af kommunens planer og strategi for byudviklingen. Boligerne kan enten indgå i eksisterende boligområder eller etableres i nye udbygningsområder og samtidigt bidrage til en positiv byudvikling i kommunen.

Boligselskabet Sjælland ønsker, at opføre nye almene boliger sammen med udvidet detailhandelsbutik og genhusning af eksisterende institutioner.

Projektet skal bidrage til et samlet løft af hjørnet.

Fokuspunkter: For at sikre blandede boligområder bør et nyt projekt indeholde en blanding af både private og almene boliger.
 • De eksisterende institutioner skal genhuses i det omfang, der er behov for dem.
 • Den eksisterende dagligvarebutik kan udvides og øvrige butikker bevares, såfremt trafikafviklingen til hele byggeriet kan arrangeres uden gener.

Kilde:  Økonomiudvalget i Roskilde Kommune punkt 587. d. 3. december 2015
Almene boligprojekter i Roskilde

Oversigt over den påtænkte udvikling i Ringparken i Roskilde.


Socialdemokratisk politiker raser over, at lejere og andelshavere ikke får samme fastfrysning af boligskatten som boligejere i den nye finanslov | Avisen,.dk

Avisen.dk - Mattias Tesfaye (S) harm over lussing til lejere

Den socialdemokratiske politiker raser over, at lejere og andelshavere ikke får samme fastfrysning af boligskatten som boligejere i den nye finanslov og betegner det som "Rablende vanvittigt".

Tesfaye lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af forskelsbehandlingen af lejere og andelshavere i finansloven for 2016.

Som en konsekvens af den finanslovsaftale, som regeringen indgik med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, kan beboere i ejerboliger nemlig se frem til en fastfrysning af ejendomsskatten i 2016. Men selvom lejerne og andelshaverne også betaler deres grundskyld, får de ikke glæde af aftalen om en fastfrysning

Dermed får lejere og andelshavere det, man kan betegne som en symbolsk lussing, og det har fået det socialdemokratiske folketingsmedlem til tasterne på Facebook.

- Det er jo rablende vanvittigt!!! Den nye finanslov aflyser alle stigninger i grundskylden i 2016. Men en snedig lille detalje afslører nu at det kun gælder for boligejere. Lejere og andelshavere får derimod en skattestigning, skriver Mattias Tesfaye blandt andet.

I København slipper ejeren af en herskabslejlighed på 230 kvadratmeter i Østbanegade for en stigning i grundskylden på 647 kroner i 2016. Omvendt kan beboerne i Mjølnerparkens lejeboliger, der ligger mindre end fem kilometer væk, se frem til en huslejestigning på 534 kroner næste år.

- Dermed betaler lejerne i Mjølnerparken 708 kroner om måneden i grundskyld. Mens f.eks. ejere i herskabslejligheder på Østerbro med udsigt over Kastellet og Øresund kun betaler 833 kroner, selvom de er dobbelt så store, lyder det fra Mattias Tesfaye, der selv bor i en almen bolig på Københavns Vestegn.

Læs hele artiklen her:
"Rablende vanvittigt": Tesfaye harm over lussing til lejere



tirsdag den 1. december 2015

Ret til at foreslå i boligselskabet | Læserbrev. Roskilde Avis.

Ret til at foreslå i boligselskabet
Læserbrev i Roskilde Avis 1. december 2015
Af Kim Rasmussen, Sdr. Ringvej.

Kim Rasmussen skriver:
"Vi har faneme ret til at stille ændringsforslag såvel som nye forslag til Helhedsplanen og få dem vurderet af Landsbyggefonden.

Hverken Ringparkens Bestyrelse eller Boligselskabet Sjælland respekterer de beslutningerom øget indflydelse på Helhedsplanen, som vi beboere foretog fuldt lovligt tilbage i 2013"

Læs hele artiklen i Roskilde Avis Midtuge Uge 49 side 62.
Eller i online-udgaven: http://www.e-pages.dk/roskildemidtuge/479/

Roskilde Avis. 1. december 2015. Side 62